“The Little Mermaid”
Eventyr af Hans Christian Andersen
Artwork: Jakob Dam
Højkvalitets UV-beskyttende tryk på 200 g/m2 papir.
Format: 39,4 x 70 cm.
Uden ramme.
Under havet levede havfolket. Seks søstre fik efter tur lov til at besøge verdenen over havet, efterhånden som de fyldte femten år, og kom tilbage og berettede hver især om vidundere. Da den yngste lille havfrue fik lov, mødte hun en sekstenårig prins omborg på et skib. Hun forelskede sig i prinsen, og reddede hans liv da skibet forliste i uvejr.
Den lille havfrue flygtede før nogen kunne se hende, men var efterfølgende ulykkeligt forelsket. Hun besluttede sig for at blive menneske, og kontaktede havheksen, der lavede en drik. Denne drik skulle den lille havfrue drikke når hun nåede til stranden, men hendes ben ville være som at gå på skarpe knive, og dertil skulle hun have skåret sin tunge af, som betaling til havheksen. Hvis prinsen skulle blive gift, ville den lille havfrue den efterfølgende nat, blive til skum på havet.
Efter at være blevet forvandlet til menneske, besvimede den lille havfrue af smerte. Den smukke prins ankom og tog hende med på slottet, hvor hun blev indkvarteret. Noget tid senere blev prinsen dog gift med prinsessen fra det naboliggende kongerige, og den lille havfrue vidste hun skulle dø den nat.
Havfruens søstre ankom med en kniv, som havheksen havde givet dem. Hvis den lille havfrue myrdede prinsen med denne kniv, kunne hun blive havfrue igen. I sidste ende skånede hun dog hans liv, og blev til havskum.